top of page

Sati 

Sati er opøvelsen af mindfulness, bevidst nærvær i hverdagen. Sati er ikke nogen religiøs metode, men mere en bevidst livsstil, hvor du bringer opmærksomhed til almindelige små og store aktiviteter, lette som udfordrende. Det giver dig på sigt en dybere forståelse af dig selv og du vil opleve større frihed og glæde i dagligdagen.

 

 

Sati fokuserer på at anvende åndedrættet til at berolige dit sind og din krop. Netop fordi vores krop og sind påvirker hinanden.

 

Vores tanker har en tendens til hele tiden at vandre og bringe os væk fra nuet. Grunden til dette er, at vores opfattelse om os selv er afhængig af de sammenhænge vi befinder os i, noget i fortiden (mennesker, holdninger og meninger) eller noget vi projekterer ind i fremtiden, et mål/noget vi stræber efter. 

 

Når vores sind bevæger sig væk fra det der er aktuelt lige nu, er det som regel fordi vi gerne vi undgå at have for meget smerte/modgang og prøver at få mere glæde/ medgang. 

 

Men når vi hele tiden bevæger os væk fra det der er aktuelt, kan vi jo ikke forandre situationen, udvikle os, eller hele vores krop. Vi bliver nødt til at gøde jorden for at få blomsten til at blomstre! 

 

 

 

Sati arbejder ud fra at dine følelser, mentale og fysiske tilstande har indvirkning på hinanden.

Du kan ikke føle dig bange, angst eller glad uden at du har det fysiske grundlag til at sanse.

Alle vores erfaringer kommer ind gennem kroppen og igennem dem opstår bevidsthed.

 

Din adfærd er et resultat af din oplevelse. Det er dit indre filter der påvirker din opfattelse og forståelse af verden, kultur og mennesker i den. 

 

 

 

Hvis jeg snakker til dig, imens jeg indtager en mærkelig holdning, vil min oplevelse af hvad der sker sammenlignet med din oplevelse af mig være meget forskellige. Den følelsesmæssige tilstand vil ændre sig, åndedrættet vil ændre sig, ansigtsmimikken ændre sig og tankerne vil også ændre sig. 

Som resultat af at jeg opfører mig anderledes overfor dig, vil din respons/dit svar til mig, være anderledes.

 

Din kropsholdning udtrykker også din følelsesmæssige tilstand, og det er også den andre reagere på overfor dig.

 

Som mennesker tiltrækkes vi af enhver, der får os til at føle os godt tilpas. Følelser smitter. Vrede skaber vrede - glæde skaber glæde.

 

I virkeligheden er det bedste vi kan gøre, at give slip på ideen om at tingene er uforanderlige.

Vi skal bare bruge lidt tid og kræfter på at se, hvad der virkelig foregår, så vi bliver opmærksomme på gamle vaner, holdninger, vurderinger og overbevisninger som begrænser os i hverdagen.

 

Du skal vide, at du har et valg - du kan ændre din tilstand!

 

Det er bedre, at gøre noget end at gå rundt at lide og være utilfreds og ked af det. Uanset om vi arbejder med vores sind, karrierer, børn, parforhold, sundhed mm, er det bedre at have opmærksomheden på det der er lige nu, end at tage afstand fra det. 

Det gælder for enhver lidelse, uanset om det er smerte af ensomhed, tab, sorg, angst, frustration, at når vi bliver i kontakten med det, vil det føles mindre smertefuldt. 

 

 

De ting der tager vores opmærksomhed, og får os til at føle afsavn og lidelse er to slags - dem vi klamre os til og prøver at holde fast i, og dem som vi ikke ønsker at have, som vi prøver at skubbe væk. Det er en kamp vi ikke kan vinde og den giver os smerte i livet; At ville det, vi ikke kan få. Og få det vi ikke ønsker!

 

 

Vi kan rent intellektuelt forsøge at arbejde os ud af, hvad vores problemer er, men først når vi også arbejder med vores krop og de fysiske fornemmelser/sanserne, vil vores sind tage imod forandring. 

 

 

Inden i os er der allerede et klart og lysende væsen. Vores naturlige grund-sindstemning er glad og uden bekymring. En af de stærkeste  forudsætninger for at ændre din tilstand er, at du er kærlig og overbærende overfor dig selv.

 

 

 

Sati- træningen

 

Meditation er ikke mere end dette;  

Det kræver kun, at vi lader vejrtrækning ske og at vi giver slip og ser, med opmærksomhed, hvad der virkelig foregår. 

 

Alle de grundlæggende øvelser handler om, at give slip på åndedrættet, at give slip istedet for at forsøge at presse noget igennem/ få det til at være noget andet end det egentligt er. 

 

Det handler om at være bevidst opmærksom. Hvis du ikke ved hvor din opmærksomhed er, er der ingen meditation. Det er ikke nogle svære øvelser. Kun din holdning til øvelserne kan gøre det svært.

 

I starten når vi begynder at øve os, kan det virke lidt kunstigt, men den virkelige praksis ligger i at anvende øvelserne i din hverdag i alle gøremål. 

Når du har lært at give slip med din vejrtrækning er det langt mere sandsynligt, at du vil forblive nærværende i øjeblikket.

 

Øvelserne vil konfronterer dig og din ide´om hvem du er på et dybere plan. Det er det, der er meningen. 

Har du lyst til at lære mere om mindfulness og mindfulness breathing læs mere ->>

Sati-coaching.dk ved Helle Krustrup Behrens mindfulness kurser
bottom of page