top of page
Hellekrustrup.PNG
Mindfulness 8 ugers forløb 

Er der noget i dig der kalder på forandring?

  • Oplever du også at tiden går for hurtigt, fyldt af pligter og arbejde, uden at du når alt det du skal eller gerne vil? – måske undlader du at leve det liv du drømmer om?

  • Føler du dig utilstrækkelig, stresset, træt eller har generelt manglende overskud i hverdagen?

  • Måske har du svært ved at finde hvile og sove om natten? Har du været ramt af depression eller oplever du dit liv er hæmmet af fysisk smerte?

Under alle omstændigheder er du måske landet på denne side fordi noget i dig nysgerrigt kalder på forandring og søger en løsning hertil.

Mindfulness er ikke en hurtig vej til at løse dine problemer. Det er en radikal og anderledes måde at forholde sig til livet og til sig selv på.

Gennem mindfulness lærer du at være sammen med dig selv (og andre) på en positiv og konstruktiv måde – selv når livet er svært.

Deltagelse

Deltagelse på mindfulness kursus

På mindfulness kurset vil være mellem 8-10 deltagere. De små hold giver en god atmosfære og der er plads til alle uanset hvad du har med i bagagen.

Der kræves ikke nogen specielle forudsætninger for at deltage på kurset. Deltagerne på mindfulness kurserne kommer med vidt forskellig baggrund, men fælles for alle er ofte en manglende ro i sindet og ønsket om forandring.

Mindfulness kurset består af 8 sessioner, der hver varer cirka 2½ time. 

Pris
Kurset koster 3800,- kr. for et 8 ugers kursus inklusiv materialer.  Vi starter kursus så snart vi er min 7 deltagere.  

Kontakt mig på mail, hvis du er motiveret for, at deltage på mindfulness kursus. 

Bemærk jeg tilbyder også dette kursus med sideløbende terapi til en fordelagtig pris. Sideløbende terapi har vist sig at være mere effektivt. 

 

 

Mindfulness betyder at være bevidst opmærksom,
i det aktuelle øjeblik du befinder dig i
uden at dømme.
Mindfulness 8 ugers forløb 

Gennem et 8- ugers program lærer du gradvist om mindfulness og praktiseringen af mindfulness meditation og yoga.

 

Gennem Mindfulness kurset får du blandt andet styrket din evne til 
• at være bevidst nærværende i dit liv 
• at have fuld opmærksom på øjeblikket 
• at være accepterende overfor situationen som den er lige nu og her 
• at være ikke-dømmende over for sig selv og andre 
• at have et større overskud og overblik over hverdagen
• at håndterer stress, depression og smerter

 

Opbygget efter Jon Kabat-Zinns Mindfulness program

Mindfulness kurset er opbygget efter metoder fra MBSR (Mindfulness Based Stress Reduction) som Jon Kabat-Zinn har udviklet i sit 8-ugers program samt fra MBCT (Mindfulness Based Cognitive therapy).

Mindfulness er hverken religiøs eller spirituel. Mindfulness blev indført fra Budismen i forbindelse med behandling af stress og depression, og har en dokumenteret fysiologisk påvirkning af centralnervesystemet.

 

Redskabet i Mindfulness er meditations øvelser, og det er blandt andet herigennem at hjernen trænes til at udvikle større fokuseringsevne samt at kunne kontrollere egne tankemønstre og følelser.

Ønsker du at deltage?

For at deltage er det eneste du skal, at forpligtige dig til at træne meditation minimum 30 min hver dag. 
- Du behøves ikke at være vild med det, du skal bare gøre det! 

 

 

Opbygning

Undervisningen består af psykoeducation, mindfulness teori samt praktiske øvelser med yoga, meditation samt åndedrætsøvelser. 

Meditationsøvelserne er simple teknikker, hvor du opøver din evne til bevist at være opmærksom på det der sker i din krop.  

Åndedrættet er tilgangen til bevidst nærvær da vi altid har det med os. Det bringer dig i dybere kontakt med din krop når vi flytter opmærksomheden hertil. Samtidig har det indflydelse på dit nervesystem. 

 

Gennem Mindfulness lærer du at praktiserer åbenhed og venlighed overfor alle slags tanker og følelser og behøver ikke bruge energi på at bekæmpe eller fjerne disse.

Mindfulness yoga, er øvelser der blidt og roligt, kan praktiseres af næsten alle, uanset fysiske begrænsninger. Det er øvelser, hvor man ved hjælp af åndedrættet og opmærksomheden, koncentreret mærker sin krop. Du lærer at respektere kroppens grænser, øge blodcirkulationen og løsne muskelspændinger. 
 

Dette kursus understøttes af viden om vores nervesystems komplekse sprog i form af netop billeder, lyde, følelse og ord, som det konstant bruger til at bearbejde virkeligheden med. Du får et dybere kendskab til menneskets natur- og tanke processer og du får en vigtig viden omkring hvordan du selv kan ændre på dine indre billeder, lyde, kropsfornemmelser og din indre dialog. Alt det der kan påvirke dig i positiv eller negativ retning.

 8 uger får du et bedre forhold til dig selv og den måde du vælger at leve dit liv på. –For er et øjeblik i dit liv ikke rigere og mere levende, hvis du er mere vågen og helt tilstede, mens du oplever det?

 

1.

Individuel
Psykoterapi

Jeg tilbyder fortrolige samtaler i min hyggelige omgivelser eller også online. 

2.

Gruppe
Forløb

Jeg tilbyder forløb i grupper med en kombination af mindfulness og individuel terapi.

3.

Stress hos
Medarbejder

Jeg tilbyder virksomheder at hjælpe jeres medarbejder tilbage til en tryg hverdag.

4.

Krops
Terapi

Kroppen husker og binder følelser, stress og traumer. Kan opleves som anspændthed og smerter.

bottom of page