Dit indre batteri – en vejviser til mere energi og overskud
- Helle Krustrup Behrens
- for 5 dage siden
- 2 min læsning
Mangler du energi og overskud så brug dit indre batteri som din indre vejviser. Tjek dit batteri flere gange dagligt.
Forestil dig, at dit energiniveau er som en søjle, et indre batteri opdelt i tre farver.

🟢 Øverste grønne zone – Her har du energi og overskud. Du føler dig klar i hovedet, rolig i kroppen og i stand til at håndtere hverdagens krav. Her har du adgang til din empati, kreativitet, beslutningsevne og nærvær. Det er her, vi trives og blomstrer.
🟠 Midterste orange zone – Her er energien lav til middel. Du begynder at mærke træthed, uro eller irritation. Du har måske svært ved at holde fokus, og små udfordringer kan føles store. Det er her, kroppen sender signaler om, at den har brug for en pause – men vi overhører det .
🔴 Nederste røde zone – Her er du drænet. Nu er batteriet tæt på tomt. Du kan føle dig udmattet, overvældet, opgivende eller følelsesmæssigt lukket ned. Det er svært at finde overskud, og selv små opgaver kan føles uoverkommelige. Her har vi ikke adgang til vores bedste jeg
– og vi risikerer at blive i “farezonen”.
Den vigtige grænse: Halvvejen
Grænsen mellem den orange og grønne zone er afgørende. Når vi kommer under den halve søjle, begynder vi at bevæge os i en risikozone, hvor vi langsomt tærer på vores ressourcer. Jo længere tid vi opholder os der, jo mere sårbare bliver vi overfor stress, sygdom og ubalance. Det bliver som at slat-lade, hvor batteriet hurtigere går tomt for energi.
Det er altid bedre at navigerer i den grønne del og ned i den øverste del af det orange område så du sikrer at der hele tiden er strøm på dit indre batteri og du hele tiden har en vis mængde energi og overskud.
Så hvad skal der til for at holde os i den grønne zone?
Her er nogle vigtige “batteri-opladere”:
🔋 Søvn og restitution – god nattesøvn og små pauser i løbet af dagen.
🍽️ Balanceret ernæring – mad der støtter hormonbalancen og stabilt blodsukker.
🚶♀️ Bevægelse – rolig motion som gåture, stræk eller yoga regulerer nervesystemet.
🧘♂️ Nærvær og åndedræt – regelmæssige øjeblikke med ro, fordybelse og grounding med fokus på vejrtrækning
🤝 Relationer og tryghed – kontakt med mennesker, hvor du føler dig set og mødt.
🎨 Glæde og meningsfuldhed – aktiviteter, der giver dig energi og livsglæde.
Dit indre batteri er altså en vejviser til mere energi og overskud
Tip: Tjek dit batteri flere gange dagligt
Stil dig selv spørgsmålet:"Hvor i batteriet er jeg lige nu?
"Hvis du er tæt på midten eller nede i den orange zone, så spørg:
"Hvad har jeg brug for lige nu, for at oplade mit batteri?"
Jo tidligere du lytter, jo lettere er det at holde dig i den grønne zone, hvor livet føles lettere, mere energifyldt og mere balanceret.
“Dette indhold er ophavsretligt beskyttet. © Neuro Soulution, Helle Krustrup, 2025.”
댓글