Egentlig ved vi stadig ikke helt, hvordan det er kroppen husker emotionelle tilstande i kroppen. Og så alligevel....
Går vi helt tilbage både til vores tidlige hjerne og nervesystem og vores tilblivelse, nemlig allerede i forsterstadiet skelner vi allerede stimuli som værende behagelige kontra ubehagelige, sikre eller utrygge/farlige, forbundet med lyst eller ulyst/afsky.
Fosteret påvirkes af mors emotioner og stemninger udefra. Fra studier ved man, at baby påvirkes af mors stress under graviditeten.
Efter fødselen, og som hjernen modnes og sproget udvikles formår vi, at skelne variationer i vores sanseindtryk og netop dem har vi navngivet med ord som vi idag kender som de 6 (nogle har 7 med) grundfølelser ;
Glæde
Vrede
Tristhed
Frygt
Overraskelse
Afsky
Lad os kort gennemgå kroppens systemer.
Kredslødssystemet. Hjertemusklen er en del af det autonome nervesystem. Det vil sige den er uden for viljens kontrol.
Kredsløbet sørger for du får ilt og næringsstoffer ud i alle celler i kroppen, så de kan gøre deres arbejde. Samtidig transporteres iltfattigt blod og affaldsstoffer væk via udånding og gennem organerne.
Lungerne af en del af kredsløbet. Hjertet pumper iltfattigt blod til lungerne hvor der udskilles kuldioxid og tilføres nyt ilt inden det igen returnerer til hjertet.
Respirations systemet, lungerne
Sørger ganske enkelt for at du er i live. Du har som andre levende væsner og planter brug for ilt/ energi for at overleve.
Under vejrtrækningen anvendes den store vejrtrækningsmuskel diafragma i mellemgulvet til at trække luft ind i lungerne. Den skaber et vaccum i brysthulen der gør at lungerne udvider sig og luften suges ind.
Når diafragmet er aktivt buer det nedad mod dine andre organer i bughulen. Her fungerer den sammen med din bækkenbund som et stempel, der også masserer dine andre organer.
Det er den glatte muskulatur som, findes i dine luftveje, i organsystemet, i fordøjelsessystemet som er uden for din viljes kontrol for, at sikre at holde dig i live.
Du kan træne dit kredsløb via vejrtrækning og vejrhold, men vi ved også at holder du vejret for længe vil hjernen sørge for du besvimer, så du igen kan få ilt til kroppen.
Skeletmusklerne er de muskler du selv kan aktiverer, når du beslutter dig for at handle og bevæge dig. De er altså viljestyrede fordi du træffer en bevidst beslutning om, at bevæge dig.
Fascier som findes overalt i kroppen, er bindevæv som stabiliserer og adskiller muskler og organer fra hinanden.
Musklerne er støttet af ligamenter som forbinder musklerne med knoglerne.
Muskler er hæftet til kroppens knogler omkring leddene, og arbejder ved at trække sig sammen og derved bevæge knoglerne over deres led og igen slappe af, hvor leddet føres tilbage til udgangspunktet
Skelet/ knogler udgør konstruktionen for din krop og beskytter dine sårbare indre organer. Knoglerne er depot for kroppens mineraler og røde blodceller, som er de celler der hjælper med at transporterer ilt til vævets celler og transporterer Co2 væk fra cellerne igen.
De fleste led mellem knoglerne er bevægelige og fordi musklerne er fæstnet omkring leddet kan musklen ved at trække sig sammen få leddet til at strækkes eller bøjes.
Alt dette sker i samarbejde med dit nervesystem der leder signaler til og fra dine muskler i et fint samarbejde med hjernen.
Nervesystemet skaber kontakt mellem kroppens celler , organer og væv via elektriske pulserende impulser.
Det består af et centralt og et perifert system.
Det centrale nervesystem (CNS) består af din hjerne og rygmarv.
Det perifere (PNS) består af kranienerver og spinalnerver som går fra hjernen og rygmarven (CNS) ud til kroppen.
Nogle impulser går ind til rygmarven og hjernen (somatiske)
nogle føre impulser ud til bevægeapparatet (motoriske)
imens andre forsyner de indre organer (autonome)
Det somatiske nervesystem er underlagt viljens kontrol.
Det autonome bestående af det parasympatiske og sympatiske nervesystem er uden for viljens kontrol og de to systemer vil altid ophæve funktionen af det andet, når de hver især er aktive.
Din hjerne er styret centralen med en masse kommandoveje ud til alle dele i din krop.
Det er CNS der er kroppens interne system til at sende og modtage beskeder/ sanseindtryk.
Dette sker via de sensoriske og motoriske baner.
De motoriske nerver løber fra hjernebarken, hvor handling og adfærd besluttes ud til tværstribet muskulatur fx i arme og ben med mulighed for at flytte og/eller at bevæge din krop.
De sensoriske impulser kommer fra kroppen til hjernen. Sansecellerne registrer tryg og berøring men også hvilken stilling/holdning kroppen er i (kroppens stillingssans)
Det er forbindelsen mellem nervesystemet og muskel-, hormon-, skelet- og organ systemet, der gør, at dine følelser bliver vagt til live.
Når du oplever noget glædeligt, lykkeligt, noget trist eller smertefuldt så mærker du det gennem nervesystemet.
Kroppen og hjernen husker - i et intelligent samspil mellem alle de indre systemer.
Forskellige muskelgrupper og organer er relateret til forskellige følelsesmæssige emner og mønstre. På samme måde er hormonerne.
Hjernen kommunikerer via hormonerne, der optimerer kroppens indre miljø.
Hormonsystemet/ endokrine system gør kroppens celler i stand til, at kommunikere med hinanden via hormoner. De fleste hormoner bliver styret fra et center i hjernen der hedder hypothalamus. Hypothalamus holder øje med hormon niveauerne i kroppen og hvis de skal øges eller sænkes gives der besked til hypofysen, som sørger for at sende signal til det organ, der er ansvarlig for at producere hormonet.
Hormonerne er altså styret af det autonome nervesystem ligesom kredsløbet, åndedrættet og organerne herunder fordøjelsessystemet.
Fordøjelsessystemet sikre, lidt forsimplet, næringsstoffer via kosten, til kroppens celler så de får energi. Det drejer sig primært om optagelse af protein, kulhydrater, fedstoffer, vitaminer og mineraler som bruges til energi og opbygning af celler og vævet i kroppen.
Tarmbakterier kan påvirke dine følelser.
95 % af vores serotonin niveau, et signalstof som opretter funktioner som søvn, appetit og sindsstemninger bliver lagret i tarmen. Når tarmen bliver påvirket negativ, nedsættes frigivelsen af serotonin og påvirker dermed også dit humør.
På denne måde har din tarmfunktion og flora stor påvirkning på resten af kroppen og på din mentale sundhed generelt.
Tarmen har sit egen nervesystem med millioner af nerveceller (lige så mange som du har i selve rygmarven) Dette nervesystem er direkte forbundet med hjernen og i samarbejde kan der overføres signaler i begge retninger.
Er du stresset eller nervøs, sender hypothalamus (i din hjerne) signal til binyrebarken, som reagerer ved at frigive hormoner som kortisol og adrenalin, hvilket påvirker cellerne og bakterierne i din tarm, så du kan ske at få diarré eller træg mave.
Tarmen påvirkes i et samarbejde med det limbiske system. Med hippocampus og Amygdala.
Vi ved blandt andet at 80 % af vagus nervens funktion er, at overvåge vores tarm.
Vagus nerven din 10. kranie nerve er en del af det parasympatiske nervesystem - dit “rolige” nervesystem. ( rest and digrest )
Vagus forløber fra kraniet gennem halsen til lunger, hjerte, igennem åndedrætsmusklen og ned til nyrerne og alle de organer der har med din fordøjelse at gøre.
Da den styrer det parasympatiske nervesystem er den med til at berolige, afslappe og genopbygge dit system. Det gør den blandt andet ved, at have indflydelse på mængden af stress hormoner.
Det limbiske system i hjernen rummer to vigtige områder;
Det parasympatiske nervesystem er under indflydelse af hippocampus. Det er her din glæde, kontrol, begejstring og positivitet bor.
Det sympatiske nervesystem (dit kamp/flugt system) under indflydelse af amygdala. Det er her dine negative følelser som frygt, angst og vrede bor. Dette system har til hensigt at sikre vores overlevelse og er altid mere eller mindre på vagt.
Når dette system er aktivt over længere tid -også det vi kalder stress - vil du have en tendens til at spænde op i dine muskler, din tarmfunktion nedsættes og du kommer til at trække vejret hurtigt og overfladisk.
Fordi vagus nerven forløber igennem din åndedrætsmuskel, diaphragmet, kan du stimmulere den positivt og fremme funktionen ved at lave bevidste dybe ind og udåndinger.
På denne måde aktiveres det parasympatiske system der sikre afslapning og restitution i kroppen.
Låsninger i kroppen, enten nakken, brystryggen eller lænden kan påvirke funktionen af din vejrtrækningsmuskel og derved vagusnerven.
Derfor er måden du holder din krop på, måden du bevæger dig på vigtig for måden du har det på, ikke kun fysisk men også mentalt.
Det psykiske system/ emotioner
Emotioner synes at bestå af 3 indbyrdes påvirkelige ting,
sanseindtryk, som er alle sensoriske indtryk indefra kroppen, samt sanseindtryk udefra kroppen
tanker , der er mentale konstruktioner og kun opstår på baggrund af sanseindtryk og din/ din hjernes analyse af sanseindtrykkene ud fra “din model af verden”
Adærd som er betingen af den reaktion der kommer enten reflektorisk (autonomt) eller bevidst på baggrund din hjernes konklusioner ud fra din analyse/ dine tanker.
Du kan påvirke dine emotioner gennem bevidst adfærd. Hvis du smiler vil du opleve at det du er i gang med er sjovere
Adfærd 90% af dine handlinger er styret ubevidst uden om vores logiske tænkning. Når du skal ændre dine vaner og adfærd kræver det derfor, at du bliver bevidst om, det du vil ændre og måden du handler på.
Din adfærd er påvirket af
Externe/ interne sanseindtryk (sensoriske nervesystem) via dine 5 sanser- syn, dufte, smag, lyd følelser (berøring, stillingssans)
Intern trigger- dine tanker (CNS) din vurdering/analyse af indtryk
Autonome nervesystem - er det sikkert/ trygt - ja? / nej Behageligt/ubehageligt? Overlevelse er altid det nervesystemet vil sikre først.
Emotion
Beslutning om handling
Det er i det præmotoriske cortex I hjernen, du planlægger og kontrollere dine bevægelser. Det er også her dine særlige hjerneceller, spejlneuronerne, findes og som er aktive når du selv udfører en bestemt handling og når du ser en anden person udfører en handling. Du genkender altså den andens bevægelser med mulighed for at efterligne/ spejle den anden.
Insula i hjernebarken, formidler kropsreaktioner sammen med følelsesmæssige reaktioner, og er med i værdibaserede beslutninger.
Insula kortlægger kroppen og gør, at du kan føle dig som et helt menneske. Den spiller ikke kun en rolle i at du kan fornemme dig selv, men også at du kan fornemme andre.
Når du oplever en følelse du har oplevet før, kan de samme reaktioner - både de kropslige og de mentale frembringes på et øjeblik.
Det er fx sådan at “mavefornemmelser og intuitioner opstår. Når du kommer i nogle situationer der udløser en reaktion og emotioner vil du trække på erfaringer fordi du har en kropslig og mental erindring.
Information om kroppens reaktion på emotionelle tilstande bliver lagret som ubevidste minder om kropslige tilstande fordi kroppen altid har en indtaget position/ holdning under oplevelsen.
Når du bliver bange spænder vores muskler op og vejrtrækningen øges, hjertet slår hurtigere. Alt dette bliver lagret
Muskelhukommelse menes at være relateret til vores evne til at automatiserer/ erhverve færdigheder på. (Fx. Lære at cykle, køre bil, spille tennis osv..)
Når du først har erhvervet en færdighed har du altid den færdighed (med mindre nerven bliver ødelagt selvfølgelig.)
Det er netop hippocampus der er ansvarlig for at lagre den tilegnede viden/ sanseindtrykkene i en samlet erindring i langtidshukommelsen, som du så senere kan trække på. Centeret har desuden også ansvaret på korttidshukommelse og rummelig bevidsthed.
Det er som om det limbiske system, både amydala og hippocampus samler på et billede album.
I det album findes både dem med glæde og tristhed. De lyse og de mørke.
Traumer, som vi alle sammen har flere af, bliver altså lagret som et billede i underbevidstheden.
Når du oplever sanseindtryk og emotioner vil din hjerne automatisk trække på dine gamle erfaringer.
Hvordan var din kropsholdning/ muskulaturen på det givne tidspunkt, hvor den var koblet med den emotionelle sindstilstand du oplevede i situationen.
De aktive systemer vil aktiveres igen og alt efter hvordan du formår at tale til dit nervesystem, “trygt” eller “utrygt” vil det have indflydelse på din adfærd.
Er det utrygt for dig vil du formentlig benytte en af følgende strategier - enten at flygte, fryse eller kæmpe. En startegi som på det givne tidspunkt da “billedet” blev lagret gav mening, som som sener i dit liv er en gammel støvet startegi som i stedet kan have tendens til at spænde mere ben for dig.
Gennem terapi
Jeg tror på, at du gennem terapi, hvor vi arbejder både med sindet og kroppen kan forløse gamle som nye traumer og de følelser der er bundet i muskler og nervesystemet. Der sker en forløsning i din krop parallelt med din bevidstgørelse.
Det handler om at nå ind til din stress trigger, hvor du har mulighed for at arbejde med forståelsen af sammenhænge, nye startegier og muligheder for, at arbejde med din krops måde at “huske på”.
I NLP psykoterapi og via neuro kommunikation sikre vi at du får effektive redskaber til at skabe varig forandring.
Kontakt mig på helle@psykoterapeuthorsens.dk