Helle Krustrup Behrens
Psykoterapi & Coaching
GODKENDT PSYKOTERAPEUT *DNLPPF & RAB
Angst
Angst kan opleves i forbindelse med mange spekulationer og bekymringer i specielle situationer og omstændigheder med tanker om at komme til skade, dø, ved kropslige symptomer bekymring for alvorlig sygdom. Det kan også være frygt for edderkopper, slanger, flyskræk, lukkede rum, sociale sammenhænge.
Angst er ofte baseret på tidligere oplevelser, hvor noget er gået galt. Dog handler angst om de forestillinger/ tanker vi gør os om, at noget kan gå galt eller om det vi har en fobi for.
Angst er ikke problemet i sig selv, men derimod et symptom på noget andet, som ofte skal findes tilbage til 0-7 års alderen.
Vi undersøger helt enkelt hvilke forestillinger og overbevisninger der er årsag til, at amygdala ( i hjernen) har fået en fejl i sit “styresystem” - vi finder altså fejlen og herefter går vi ind og retter den.
Vi finder dine indre ressourcer frem, så du kan trække på dem. Det giver dig sikkerhed og tillid til dig selv, så du igen har tillid til at kunne færdes ude i verden med de udfordringer der nu engang er.
Tag det første skridt. Gør dig fri af dem eller det, som påvirker DIT liv. Du har retten til livet og at Være dig, præcis lige så værdifuld som alle andre.
Jeg tilbyder et fortroligt rum med nærvær og forståelse til voksne, unge & børn.
Kærlig hilsen Helle
Om Mig
Jeg er uddannet NLP Psykoterapeut med speciale i neuro kommunikation. Desuden er jeg også manuel behandler med speciale i nervesystemet.
Jeg tror på at alle rummer de ressoucer der skal til for at komme videre. Jeg hjælper dig med at finde dem frem og stå stærkere.
Jeg glæder mig til at møde dig!
Angst & Nervesystemet
Når vi udsættes for fare eller oplever vi udsættes for fare aktiveres et område i hjernen, det limbiske system, kaldet Amygdala. Amygdala aktiverer vores sympatiske nervesystem (kamp-flugt system), der frigives cortisol og adrenalin, og vi får kropslige symptomer som øget puls, bleghed, hjertebanken, åndenød, sveden, varme-/kulderystelser, muskelsitren og spændinger.
Da angst og frygt er nødvendigt i farlige situationer findes dette beredskab i større eller mindre grad hos alle mennesker og er en del af vores overlevelses-/forsvarsmekanisme, der beskytter os mod situationer som er eller virker faretruende. Altså en hel nødvendig og naturlig del af vores nervesystem.
Derfor er reaktionen rent fysiologisk den samme uanset hvilken slags bekymring/ angst du oplever.
Amygdala gemmer på oplevelser som du tidligere har forbundet med meget ubehagelige/ farefulde og vil derfor være på vagt overfor lignende situationer og give dig besked via fysiske symptomer.
Dit hukommelses center, hippocampus, byder normalt også ind med tidligere erfaringer, og prøver at berolige dig og koble fornuften på, så du får overblik over situationen.
Stresshormoner i mindre grad vil altså være en fordel til at løse udfordringer, da det hjælper os til at skærpe sanserne. Men når vi kæmper med angst fungerer det filter i Amygdala, der kobler fornuften til ikke optimalt.
Ved angst ligger der altså et andet problem bagved. Et tidligere tidspunkt, hvor vi har lært os selv nogle uhensigtsmæssige strategier, der begrænser os i hverdagen.
Det er dem vi arbejder med og "afkoder" igen.
Præstations Angst
Jeg tilbyder dig hjælp til at være tryg og stole på dig selv i de situationer hvor du skal præstere foran andre.
Når nervøsiteten tager overhånd, påvirker stress hormonerne hjernens arbejdshukommelse, fordi den er overfyldt af bekymringer, hvilket giver dig oplevelsen af at du ikke kan huske dit materiale, uanset hvor meget du tid du bruger.
Dine tanker om hele dit Setup og dig selv er med til, at øge din indre stress tilstand. Måske har du en tidligere dårlig erfaring, som bliver ved med at forfølge dig.
Her får du redskaber til at forstå og kontrollere din nervøsitet. Du bliver helt klar på dine styrker og tro på dig selv.
Du bliver fri af tidligere negative erfaringer og tanker.
Social Angst
Jeg tilbyder dig hjælp, hvis du er udfordret af at du oplever dig selv som forkert, klodset eller er bange for at være pinlig når du er sammen med andre mennesker.
Måske har du fokus på andres tanker og vurderinger af dig og nervøs for kritik.
Netop fordi angst er en strategi du selv har skabt, for at beskytte dig selv, kan den også "afkodes" igen.
Vi finder frem til dine ressourcer så du er sikker og stoler på dig selv.
Få Hjælp
Oplever du, at du er mindre glad og ikke trives i bestemte sammenhænge? Har du svært ved at finde troen på dig selv eller tillid til andre? Har du mange tanker, manglende overskud og/ eller fysiske symptomer fra din krop?
Få hjælp til at finde dine ressourcer og indre drivkraft.